Ansvarsforhold
Nedenstående forholdsregler er grundlag for, at pumpearbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt. Støttebenene skal altid placeres på vandret underlag.
Det er DK Betons ansvar at:
- Aftale betingelser for pumpearbejdet med byggepladsledelsen.
- Informere pumpechaufføren om byggepladsen.
- Tjekke bilens og pumpens tilstand.
- Efterleve gældende love og regler.
- Udføre sit arbejde i henhold til gældende bestemmelser og regler.
- Foretage sikker opstilling.
- Aftale forhåndsaftaler med byggepladsledelsen.
- Kontrollere sikkerhedsafstande under opstart og rensning.
- Rapportere sikkerhedsmangler og mangler på bilen og pumpen.
Det er byggepladsledelsens ansvar at:
- Tilkørselsvej til opstillingsplads er kørefast.
- Opstillingspladsen er sikker og i passende afstand fra strømførende ledninger (min. 15 m).
- Arbejdsforhold på byggepladsen overholder gældende love og regler / DK Betons forskrifter.
- Indhente nødvendige tilladelser for opstilling i trafikerede områder.
- Afspærre for trafik og opstille varsling på stedet.
- Udlægge afdækning under pumpe, pumpeslanger, vægge, døre og vinduer mv.
- Betonarbejdet udføres efter gældende love og regler.
- Byggepladsen er klargjort til aftalt tid til levering og pumpning af beton.