Typiske spørgsmål om pumpning af færdigbeton
Er den tilbudte pris inkl. alt?
Nej, med mindre andet er oplyst, er angivne priser ekskl. moms, miljø, brændstof og tillæg for ekstra slanger i tilfælde af, at vi ikke kan nå. I alle tilfælde oplyses der tydeligt, hvad den tilbudte pris indebærer.
Hvilke ydelser er med i den tilbudte pris?
Med mindre andet er oplyst, er følgende ydelser med i den tilbudte pris: Transport til og fra byggeplads/støbested, opstilling og afrigning, udpumpet bestilt m³ samt den estimerede tid. Dog kan prisen variere i forhold til det tilbudte, hvis støbningen bliver længere end planlagt i tilbudsfasen.
Hvilken type beton og stenstørrelse kan pumpes i slanger?
Som udgangspunkt skal styrken minimum være en betonstyrke 25 og opefter – og minimum i sætmål 120. Det vil sige, at vi ikke kan pumpe tørre betontyper. Ud over dette er udgangspunktet maks. stenstørrelse 16 mm. Dog kan der sagtens pumpes større sten. Dette kræver dog helt specielle slanger, som er vigtigt at oplyse ved bestilling.
Kan man pumpe ind i et hus?
Ja, det er her, at pumpen også kommer til sin ret. Pumpens mast foldes ud og hen til et vindue/dør, og herefter ligges der slanger ud til at nå rundt inde i huset.
Hvad er ventetiden for levering med pumpe?
Ca. 3 hverdage før ønsket støbedag vil vi med stor sandsynlighed kunne stille en pumpe – med mindre opgaven er meget speciel eller kræver helt specielt udstyr.
Har i en mand med, der ligger betonen ud?
Nej, vi ligger ikke betonen ud. Vi har som udgangspunkt kun en pumpefører, der betjener pumpen. Ved støbning med ekstra mange slanger kan vi mod betaling stille en ekstra mand til håndtering af slangerne. Kunderne står selv for udlægning af betonen.
Kan man pumpe ind over en bygning, der ligger i mellem pumpens placering og støbestedet?
Ja, men dette stiller helt konkrete krav til afdækning af den bygning, der pumpes indover. Er denne bygning ikke dækket ordentligt af med presenning/plastic står kunden med ansvaret for evt. betonspild, da vi ikke kan garantere, at der ikke spildes. Som udgangspunkt går vi helst langt uden om at pumpe over bygninger, da der næsten altid findes andre alternativer. Book hellere en konsulent til at besigtige opgaven i god tid inden støbning.
Kan man pumpe ned i huller/rør eller gamle kloakledninger?
Ja, det kan man sagtens. Dog kræver det nogle simple foranstaltninger. Forespørg om dette i ordremodtagelsen eller book en konsulent til besigtigelse i god tid inden støbning.
Hvor meget fylder betonpumperne og hvor meget trykker støttebenene?
Der er forskellige opstillingsbredder og tryk fra støttebenene på alle pumpetyper. Dette kan oplyses ved booking af den givne pumpetype, og der kan mailes/ses opstillingstegninger på vores hjemmeside.
Hvor langt kan i pumpe betonen?
Op til 250m. Dette stiller dog helt specielle krav til betontype og opgavens art – og kræver, at en konsulent besigtiger forholdene i god tid inden støbning.
Har du andre spørgsmål om pumpning af færdigbeton, er du velkommen til at rette henvendelse til DK Beton eller sende en e-mail til info@dkbeton.dk.